IFEED - en sundere måde at fodre på


iFEED er den suverænt sundeste måde at fodre med kraftfoder på. Er velegnet til såvel store som små hestestalde.

Individuel heste-foderautomat der kan anvende valset - formalet - hel korn og andet kraftfoder samt knækket, formalet, hel korn eller piller.
Alle typer af piller kan bruges, også høpiller, en størrelse på maks. 3-5 mm anbefales.

Anvend ikke meget hårde, lange, tykke piller, hø eller halm. Lucerne kun i pilleform.

Hver enkelt automat kan fodre forskelligt fra 1 til 15 portioner. Fodermængde ved 1 portion ca. 0,15 liter, ved 15 portioner ca. 2,0 liter pr. fodertid.

Alle automater fodrer samtidigt. Fodertider efter eget valg.

Vi anbefaler mange små portioner fordelt over hele døgnet i de perioder, hvor hesten er opstaldet. Gerne 10-15 udfodringer pr. døgn.
Der bør ikke gå mere end 3-4 timer mellem hver fodring, dette gælder i al den tid hesten er opstaldet, også om natten.
Eksempel : dagens sidste udfodring sættes til kl. 24.00, den næste dags første til kl. 3.00, 5.00, 7.00 osv.
Når hesten får tildelt hø/wrap, eller er på fold, forskydes tidspunkterne efter behov.

Den enkelte tidsplanlagte fodring sker efter slow feeding princippet, da en fordring på f.eks. 200 gram sker i ca. 50 grams portioner med 30 sekunders mellemrum på hvert fodringstidspunkt.
Dermed danner hesten mere spyt, hvilket er med til at neutralisere mavesyren som så på en naturlig måde kraftigt reducerer risikoen for mavesår.


Fordele for hesten og dens ejer:
Dine heste bliver fodret på samme tidspunkt hver dag selv hvis du er sent på den.
De forbinder dig ikke med mad og er mindre stressede ved fodertid.

Som ejer sparer du både foder (20-30%), strøelse, gødningshåndtering og tid. Ved normalt brug skal beholderen fyldes en gang om dagen.

Heste der fodres med iFEED korrekt tager på i vægt ved uændret fodermængde fordi foderet udnyttes og optages meget bedre i hestens krop. Det kan bruges til at spare på foder eller istedet bruges til at hjælpe heste, som har problemer med at holde huld, eller som har brug for ekstra energi i forbindelse med hård træning, sygdom o.lign.

Strømforsyning: Svagstrøm DC 24 volt (ingen fare for mennesker eller dyr).

Kan monteres udvendigt eller indvendigt på boksfronten.

Indbygget ur i strømforsyningen kodes af hesteejeren alt efter dagens program og hestens behov.